OBS: Du er nu offline

Den gode trivsel i hverdagen

Mental sundhed handler om at have det godt med sig selv og andre og om at have god trivsel på arbejdspladsen.

Den mentale sundhed påvirkes af de sammenhænge, vi indgår i, både i privat- og arbejdslivet. Vi tilbringer en stor del af vores vågne tid på arbejdet. Du fremmer især den mentale sundhed ved at udvide medarbejderes indflydelse på eget arbejde, ved at forbedre den sociale støtte og ved at skabe balance mellem krav og ressourcer. 

Det er vigtigt, som ledelse, at indføre nogle initiativer, der har fokus på den sociale og faglige trivsel blandt medarbejdere. Dette kan du gøre ved at introducere ABC på arbejdspladsen – det vil sige at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget som giver mening.

Det kan være svært at tale med sine medarbejdere om trivsel og mental sundhed. Det kan være nemmere, hvis I bruger nogle dialogkort som disse med konkrete spørgsmål eller laver noget aktivt, mens I taler sammen.

Som leder har du ansvar for jævnligt at følge op på dine medarbejderes trivsel med spørgsmål som:

  • Hvordan går det egentlig?
  • Er dine arbejdsopgaver okay?
  • Hvordan er dit arbejdspres for tiden?
  • Er der noget, jeg kan gøre, som kan hjælpe dig?

En behagelig tone på arbejdspladsen bidrager til bedre trivsel og kommunikation blandt andet af sikkerhed, når en arbejdsopgave skal løses. Som leder kan du i høj grad påvirke tonen ved at tale med dine medarbejdere om, hvordan I taler til hinanden på arbejdet. Desuden kan ros have en rigtig positiv betydning for medarbejderne. En god tone og ros gør altså både arbejdet mere effektivt, sikkert og løsningsorienteret og bidrager positivt til medarbejdernes trivsel (se video).